Hvad er azoospermi?

Opsummering:

• Azoospermi betyder livløse sædceller, og er diagnosen på en sædprøve, hvori man ikke kan finde levende sædceller.
• Azoospermi er en relativ hyppig årsag til mandlig infertilitet (forklaringen hos 10-15%)
• Selvom det lyder som et drastisk problem, er der i mange tilfælde gode behandlingsmuligheder og derfor er det en tilstand, hvor man skal huske at bevare håbet!

Azoospermi… hvad er nu det?

Først det skøre ord i sig selv. Det stammer fra græsk og kan oversættes til livløse (azoo) sædceller (spermi). Og det forklarer meget godt tilstandens definition, nemlig at der ikke kan findes nogle levende sædceller (eller sædceller i det hele taget) i en sædprøve. Tilstanden findes hos ca. 1% af mænd, og er årsagen til mandlig infertilitet hos ca. 10-15%.

Årsager til problemet

Der findes mange forskellige årsager til azoospermi, men de kan for overblikkets skyld inddeles i årsager der ligger før, i eller efter testiklerne, hvis man forestiller sig en årsagsrække, der starter med de kropslige faktorer, som fx hormoner, der får sæddannelsen (i testiklerne) til at ske, samt de problemer der opstår, når sædcellen er dannet, men ikke kan komme ud.

Her gennemgår vi de forskellige årsager.

Årsager der ligger før testiklerne

Den vigtigste årsag er hypogonadotrop hypogonadisme, der betyder, at der frigives for få hormoner fra hjernen, der skal få dannelsen af sædceller i testiklen til at ske. Dette problem opstår i sig selv oftest spontant, uden at man kan finde en oplagt forklaring. Yderst sjældent ses fx en tumor i hjernen som årsagen, eller misbrug af anabolske steroider.

Årsager der ligger i testiklerne

En hyppig årsag der kan identificeres som et nyt fund, men som oftest er noget manden ved fra tidligere i livet er, at testiklerne ikke er faldet ned eller er faldet for sent ned i pungen. Udviklingsproblemet gør, at sædcellerne udsættes for en højere temperatur i bughulen, og det har potentiale til at skade de stamceller, der laver sædcellerne.

Andre årsager kan være følger efter infektion (fx fåresyge som barn), kromosomafvigelser (fx Klinefelter syndrom) eller testikelkræft.

Årsager der ligger efter testiklerne

Problemet her er obstruktion. Sædcellerne dannes, men de kan ikke komme ud. Et hyppigt problem er den oplagte udfordring, hvis manden er tidligere steriliseret. Sjældnere kan han mangle sine sædledere enten fra fødslen eller som følgeskade fra anden sygdom og endelig kan der være såvel fysiske som psykiske forhold, der gør det umuligt for manden at gennemføre et samleje.

Diagnosen og undersøgelserne der leder dertil

Som enhver anden sædproblematik ved infertilitet, identificeres azoospermi ud fra en sædprøve. Forudgående symptomer ses sjældent, da man oftest ser væske ifm. sædafgang og i mange tilfælde ikke overvejer, at konsistensen måske er lidt mindre viskøst end normalt.

Før diagnosen kan stilles skal man som minimum finde det samme resultat i to prøver, gerne med et tidsrum imellem. For at identificere årsagen vil lægen undersøge størrelsen på testiklerne (evt med ultralyd) og vurdere udviklingen af mandlige kønstræk. Herefter tages en række blodprøver (fx hormonerne FSH, LH, testosteron og prolaktin) og ofte også en kromosomanalyse. Manden forklarer om tidligere sygdomme i livet, der kan have haft betydning for problemet.

Ift. fertilitetsbehandlingen fortsættes den kvindelige udredning samtidig.

Kan man så gøre noget ved det?

Det korte svar er ja. Der er faktisk mange forskellige behandlinger der tilbydes, men igen er de ret afhængige af den udløsende årsag.

Ved årsager før testiklerne:

Her er det ofte muligt at tilbyde hormonbehandling, som kan være med til at genoprette sædproduktionen, evt. operation eller medicin der kan fjerne tumoren der giver problemet. Er årsagen misbrug af steroider, vil man skulle stoppe dette.

Ved årsager i eller efter testiklerne:

Såfremt sygdommen ikke har fjernet hver eneste sædcelle i kroppen (herunder inde i selve testiklerne, hvor de dannes), vil man i mange tilfælde kunne forsøge at hente sædcellerne ud med de behandlingsformer, der kaldes TESA eller TESE (TEstikluær Sæd Aspiration). Proceduren går ud på finde levende sædceller ved enten at tage en vævsprøve med en nål eller en operation fra testiklen.

Har man en aflukning af sædvejene, fx efter en sterilisering, kan man genskabe disse, hvilket har ret gode resultater, særligt hvis det er mindre end 3 år siden, de blev lukkede.

Kan man ikke finde levende sædceller på trods af alle disse manøvrer, vil det for mange par være relevant at overveje sæddonation.

Gode råd til dig med azoospermi

• Selvom det lyder meget endeligt, så findes der faktisk mange måder man alligevel kan finde levende sædceller på, og det er derfor vigtigt at bevare håbet!
• Hvis årsagen er genstridig og behandlingerne uden succes, kan det være en idé at teste din holdning til evt. sæddonation tidligt i forløbet, så man har gjort sig overvejelserne - også selvom det ikke bliver aktuelt.