Forsker: I din mors mave dannes fundamentet for din fremtidige fertilitet

Hvordan har sædkvaliteten ændret sig over tid?
Basalt set, så ved vi det ikke supergodt. Det kræver nogle gode prospektive og velstrukturerede undersøgelser. Vi kan kigge på historisk data, hvis vi skal kigge langt tilbage, men der er en masse forbehold. Vi har data tilbage fra 1940’erne, som vi til en vis grad kan sammenligne med. Og i det perspektiv ser det ud som om, at det er gået ned ad bakke for sædkvaliteten med 50-60% i hvert fald. Det er meget! Og da det stod klart i starten, troede folk ikke på det. Men det er stadig ikke ved en kritisk grænse, den ligger vi trods alt over stadigvæk gennemsnitligt set. Men der er sket noget biologisk, det er der ingen tvivl om.

Hvilken betydning har det for udviklingen i fertilitet hos mænd, at man hjælper infertile mænd til at få børn?
Hvis man som læge/forsker er glad for genetikken, så kan jeg godt forstå, man tænker sådan. Der er noget om det – at sønner arver fars genetiske problem. Og hvis man ikke hjalp, så ville der måske blive færre mænd, der ville have problemer. Så man kan godt sige, at vi gør problemet værre. Det er de genetiske overvejelser, hvis vi tror, at det er hovedforklaringen på problemet.

Men i virkeligheden er det ikke dér, vi har hovedtesen længere. Det er udefrakommende faktorer. Det er jo noget, der er sket på tre generationer, så det er jo ikke genetik. Vi tror lige nu på livsstil- og miljøfaktorer, og derfor er jeg ikke så bekymret. Jeg tror godt, at sønner af mænd med dårlig sædkvalitet kan risikere at have en chance for at have god sædkvalitet, hvis de i fosterlivet har lidt bedre vilkår end far har haft, og i barnelivet og voksenlivet måske ikke bliver udsat for så meget. Jeg tror ud fra forskningen, at det er muligt at vende kurven igen.

Hvad dækker ‘udefrakommende faktorer’ over?
Lad os lige slå en ting fast: God sædkvalitet kræver først og fremmest gode testikler. Og det er altså ude af dine egne hænder – fundamentet bliver skabt i fosterstadiet i din mors mave, når mor er nået igennem første tredjedel af graviditeten. Og der ved vi fra dyrestudier og ekstrem cases, at er der gået noget galt med testiklernes dannelse i den tid af graviditeten, så er mændene i en øget risiko for at have nedsat sædkvalitet, når de bliver voksne.

Hvad er den gravide kvinde udsat for eller udsætter hun sit drengefoster for, bevidst og ubevidst?
Vi er meget optagede af, hvad drengefosteret bliver eksponeret for via moren, som kan hæmme produktionen af testiklerne. Her betyder mors rygning noget før/under graviditet, men i langt de fleste tilfælde er det alle mulige andre faktorer udefra – fx fokus på hormonforstyrrende stoffer.

Det har vist sig at de mange industrielt fremstillet kemikalier, som vi bruger i dagligdagen, har en grad af hormonforstyrrende evne. Vi kommer nok aldrig til at kunne bevise den hypotese. Indicierne er der, men det klassiske bevis, som vi læger godt kan lide; dem får vi aldrig. For hvis man tester det enkelte stof/kemikalie, så har det i sig selv, helt alene, måske ingen effekt. Måske en lillebitte hormonforstyrrende effekt, men ikke noget, der betyder noget isoleret set. Det er cocktaileffekten af alle de mange hundrede stoffer, vi bliver udsat for, som alle trækker i en dårlig retning alle sammen. Her bliver det skidt – mange bække små.

Ingenting + ingenting + ingenting kan godt give noget dårligt. Hvis vi skal løse dén udfordring, så skal vi måske ikke fase alle stofferne ud, men de værste skal væk. Det samlede eksponeringstryk, især den gravide kvinde er udsat for, det skal bare ned. Det er meget komplekst, for ikke alle, der bliver udsat for de samme stoffer, får nedsat sædkvalitet – der er så mange faktorer, der spiller ind. Det er ikke kun genetik - derfor tror jeg heldigvis også, man kan gøre noget.

Så den kommende mor bærer et stort ansvar, allerede inden hun ved, hun er gravid?
I princippet tror vi jo, at det, fostret påvirkes af, betyder noget allerede fra dag 1, men vi ved det ikke 100%. Hvis du spørger ud fra en teoretisk betragtning, hvornår det er mest kritisk at ryge fx, så er det i første trimester, hvor man som kvinde måske først finder ud af, at man er gravid i uge 5-6-7. Men vi ved faktisk ikke, hvad rygning op til en graviditet har af negativ effekt, for vi ved ikke, hvor længe effekten af cigaretten bliver siddende i kroppen. Så det er ikke kun de hormonpåvirkende stoffer og rygning under en graviditet, vi ser på, men også inden.

For at svare på dit spørgsmål, så, tja, kvinder har et ansvar i forhold til deres livsstil, men som samfund har vi et endnu større ansvar for de ting, vi er omgivet af og udsættes for. Vi skal luge ud og reducere i ting, der ikke er gode for kroppen. Alt det, vi siger, påvirker drengene, men hvad med pigerne? Pigerne er måske dét mere robuste, men hvad sker der med deres helbred generelt? Hvis der er noget, der er skidt for drengenes testikler senere i livet, så er det nok heller ikke super godt for pigerne. Vi ved det bare ikke.

Er der så noget, der virker på at bedre sædkvaliteten?
Man kan ikke gøre noget ved, hvad der skete, da man var foster; det potentiale man har. Men man kan jo lade være med at gøre ondt værre med sin livsstil.

Der er noget, der tyder på, at rygning ikke er super godt, men vi har ikke det gode bevis andet end, at vi ved det påvirker testiklerne. Hvis vi taler svær overvægt, så ved vi ud fra en teoretisk betragtning, at det trækker ned i sædkvaliteten.

Igen kommer det an på dit udgangspunkt fra dit fosterstadie. Vi mangler det store studie, der viser, at det hjælper at tabe sig, men er du en storrygende, overvægtig mand som slet ikke bevæger dig, så er det oplagt at kvitte smøgerne og tabe dig, få bevæget dig og lad være med at spise så meget mættet fedt.

Mænd reproducerer deres sæd hver tredje måned, får de i princippet ikke en “ny chance” hele tiden?
Man kan ikke bare gøre noget om og tro, at man kan “høste” efter tre måneder. Det er lidt en skrøne, men livsstilsomlægning er altid godt – også på længere sigt.

Findes der noget, der kan booste sædkvaliteten?
Uha, det er debatteret meget! Sund og fornuftig livsstil og kost - det er vigtigt! Som befolkning i det mørke nord lever vi jo med en eller anden grad af D-vitamin mangel. Et af de første studier der kom ud om D-vitamin og sædkvalitet, det kom jo faktisk fra en af vores unge kolleger, Martin Blomberg.

Vi fandt en statisk sammenhæng. Vi havde associationen og ville give alle unge mænd med nedsat sædkvalitet i grupper D-vitaminer. Så gør man altid det, at man giver halvdelen D-vitamin og halvdelen af gruppen placebo med lodtrækning. Og hvad skete der så? Ikke noget som helst. Så hvad er D-vitamin så en markør for? Det må være markør for noget andet.

Når man tilråder kosttilskud eller livsstilsomlægning er der en mulighed for, at det gavner, men vi skal også være sikre på, at det ikke skader. Der er bare ingen beviser for noget, hverken i den ene eller anden retning.

Mange mænd tager et eller andet, som deres partner har sagt de skulle tage. Så spørger de mig, og jeg siger: Fint nok, tag det, så er der fred derhjemme, men forvent ikke det helt store! Som mennesker vil vi jo gerne se, om vi kan gøre noget selv. Nogle kan, og for andre er der ingen anden vej frem end behandling.