5 ting du skal vide om nedsat sædkvalitet

Er sædkvalitet påvirkelig af livsstil? Og hvad med arveligheden? Vi ved, at mange spørgsmål trænger sig på, når man får en diagnose. Her får du 5 facts om nedsat sædkvalitet.


This article is also available in:

English


Skrevet af:

Jesper Friis Petersen

27. februar - 2022


1. Sædkvaliteten (ikke mængden) er foranderlig og kan forbedres

Sædkvaliteten kan godt ændre sig. Hvis man har et lavt antal sædceller, er det svært at få mange flere, men man kan forbedre kvaliteten af dem, man har. Fx vil øget indtag af frugt, grøntsager, fuldkorn, fisk og fjerkræ, ophør med tobaksprodukter af enhver slags og reducere mængder af rødt kød, sødede produkter (både kunstigt- og sukkersødede produkter) og koffeinholdige drikke. Og så skal man generelt holde sig inden for sundhedsstyrelsen anbefalinger med hensyn til alkohol. Man skal motionere regelmæssigt og forsøge at opretholde et normalt BMI.



2. Men den kan også forværres…

Dette gælder, hvis man får en dårligere livsstil. Sygdomme som eksempelvis årebrok i pungen, diabetes eller kredsløbsforstyrrelser samt visse typer af medicin kan forringe kvaliteten. Ubehandlet klamydia kan risikere at lukke af for sædlederen, hvorfor de ikke kan komme ud ved ejakuleringen. Et arbejde med giftige materialer uden opmærksomhed på arbejdsmiljøregler er også risikabelt og endelig kan varme i skridtet, både udefrakommende og indre (eksempelvis ved feber) kan give midlertidig forringet sædkvalitet. Efter feber vil man dog se, at sædkvaliteten stiger igen efter 3 måneder.


3. Nedsat sædkvalitet kan tælles på virkelig mange måder

Der findes mange forskellige tal til vurdering af, hvad nedsat sædkvalitet er, men i punktform stilles diagnosen, hvis (ofte gentagne) målinger viser:

- Det totale antal sædceller er mindre end 39 mio.

- Koncentrationen er mindre end 15 mio/ml.

- Volumen er mindre end 1,5 ml.

- Færre end 40% af sædcellerne er bevægelige.

- Færre end 32% af sædcellerne bevæger sig fremad.

- Færre end 4% har normal form (morfologi).


4. Nedsat sædkvalitet er arveligt, men langt mindre hyppigt end man måske skulle tro

Arvelighed kommer an på årsagen til infertiliteten. Ca. 15% af mandlig infertilitet er vurderet til at skyldes genetiske faktorer – herunder kromosomfejl og mutationer i enkeltgener. I disse tilfælde har man ofte svært nedsat kvalitet, ingen sædceller overhovedet eller dårlig morfologi/bevægelse. Nogle af disse er arvelige – men ikke alle. Hvis fx skaden er på Y-kromosomet, som drengebørn altid arver fra deres far, vil de også arve skaden. Langt de flestes drengebørn født til fædre med nedsat sædkvalitet vil havde helt normal sædkvalitet.


5. Nedsat sædkvalitet kan måske nok skabe en graviditet, men kan også spille ind på risikoen for graviditetstab

Lige nu diskuteres meget om DNA-fragmentering i sædceller bør være en standardundersøgelse, da den beskriver skrøbeligheden i sædcellens DNA-streng. Er skrøbeligheden høj, vil graviditet opnås med fin befrugtningsprocent, men oftere gå tabt i udviklingen. Teorien er, at ægget vil forsøge at reparere de skader, der er i sædcellen. Hvis dette mislykkes, vil kvindens krop afstøde graviditeten igen.

Vil du læse mere om sædkvalitet?

Diagnoser

Få svar på de mest stillede spørgsmål om graviditetstab

Vi har fået en læge og forsker i graviditetstab til at svare på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om graviditetstab. Læs med her.

16. december - 2021

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik