Danske Regioner: Der har ikke været opmærksomhed nok på folks mentale helbred i fertilitetsbehandling

Kan du forklare lidt mere om, hvad I overordnet har haft fokus på i udarbejdelsen af de 14 initiativer i “Hjælp til nyt liv”?

Vi har fra start haft fokus på især forebyggelse af ufrivillig barnløshed, de psykosociale konsekvenser af barnløshed og forskning i infertilitet. Gennem dialog med regionerne, fagpersoner, patientforeninger og andre aktører med viden om ufrivillig barnløshed er disse tre fokusområder – samt nye områder – blevet til en række initiativer.

Hvad er jeres mål med initiativerne? Hvad ønsker I at opnå?

Med Danske Regioners nye position på fertilitetsområdet, ”Hjælp til nyt liv”, ønsker vi at sætte retningen for, hvordan regionerne kan bidrage til bedre forebyggelse af ufrivillig barnløshed og mere individuelle forløb for de kvinder og par, der er i fertilitetsbehandling. Det indebærer også et fokus på den psykosociale belastning, som desværre ofte er forbundet med fertilitetsbehandling.

Hvorfor kommer “Hjælp til nyt liv” netop nu? Og hvad er historikken forud for tiltagene?

”Hjælp til nyt liv” kommer nu, fordi regionerne de seneste år har oplevet en stigende efterspørgsel efter behandling hos de offentlige fertilitetsklinikker. På 12 år er antallet af fertilitetsbehandlinger næsten fordoblet. Det er altså et område, der fylder mere og mere – både hos os i Danske Regioner og hos befolkningen.

Samtidig er der kommet en øget opmærksomhed omkring den psykosociale belastning forbundet med fertilitetsbehandling, og efterhånden forstår samfundet, at det ikke kun er belastende for den enkelte kvinde eller det enkelte par at være i – men at det også har en effekt på samfundet som helhed.
I dag ved vi mere om mulighederne for at forebygge infertilitet, og de muligheder ønsker vi at gribe. Der er dog stadig meget, vi ikke ved, og derfor har vi for eksempel også taget initiativ til at nedsætte et ekspertpanel, ligesom vi ønsker at styrke forskningen på området.

Tiltagene indebærer altså et fokus på den psykosociale belastning, som ofte er forbundet med behandling. Hvordan adskiller dette fokus sig fra, hvad I tidligere har haft fokus på?

Der har ikke været opmærksomhed nok på folks mentale helbred. Fokus har ligget på at blive rigtig gode til at behandle for barnløshed. Og det er vi også blevet. Men i den forbindelse er belastningsdelen blevet glemt.

Det, vi gerne vil, er i højere grad at have fokus på, hvordan vi kan støtte op om kvinderne og parrene i behandling, og hvordan vi kan blive bedre til at rådgive dem undervejs.

Helt konkret vil vi have nogle processer, hvor vi fra starten undersøger den enkelte kvinde og hendes eventuelle partner bedre ved at få flere informationer fra dem. De skal svare på en række spørgsmål, så vi med det udgangspunkt bedre kan opspore og forebygge problemerne, inden de opstår. Så i stedet for, at behandlingen “bare” handler om behandlingen, så handler den også om den menneskelige dimension.

Regionerne vil altså arbejde for at styrke opsporingen af mistrivsel under udredning og behandling af infertilitet. Hvordan vil I konkret gøre det?

Som nævnt vil vi ved hjælp af spørgeskemaer være mere opmærksomme på den menneskelige dimension allerede inden behandlingen. Og når kvinderne er i gang med behandling, findes der allerede i dag en del tiltag, som kan være til gavn. Dem skal vi være bedre til at kommunikere – og sikre, at kvinderne modtager disse tilbud. Det sker blandt andet sammen med patientforeningerne, som har forskellige netværksgrupper og samtaleforløb. Vi har også set på, om man kan hjælpe med at organisere og facilitere, at nogle af kvinderne mødes.

Jeg håber, at kvinderne og parrene vil kunne mærke, at man er mere opmærksom på, hvordan de har det i forbindelse med deres behandling. Vi skal fange nogle af de kvinder og mænd, som får det skidt, tidligere og sikre, at de føler sig hjulpet.

Som I selv skriver, har infertilitet et iboende ulighedsaspekt, eftersom der er stor forskel på, hvor mange ressourcer folk har til at gå igennem fertilitetsbehandling. Hvordan ønsker I at komme denne ulighed til livs?

Ulighedsaspektet består ikke kun i, at det er forskelligt, hvor mange penge kvinder og par har til at købe ekstra behandlinger i det private. Det består i mindst lige så høj grad i, at kvinder og mænds adgang til ressourcer – og her mener jeg både penge og sociale relationer – er af betydning for deres sundhedsadfærd og dermed fertilitet.

Der er således flere forskellige former for ulighed, når det kommer til infertilitet – og vi skal generelt være mere opmærksomme på de ubalancer og finde måder at komme ulighederne til livs på. Det kan både være ulighed mellem mænd og kvinder, ulighed i forhold til økonomi og ulighed i forhold til sundhed.
Når det gælder sundhed, er det eksempelvis dokumenteret, at adfærd som rygning og et øget alkoholforbrug nedsætter frugtbarheden hos både mænd og kvinder. Overvægt, fysisk inaktivitet og seksuelt overførte sygdomme er også risikofaktorer. Og her er der desværre en stor social ulighed i, hvem der ryger, drikker, dyrker for lidt motion og så videre.

Det handler også om miljø, barselsregler og kultur, som på forskellig vis kan påvirke kvinder og mænds fertilitet eller medvirke til, at de foretrækker at udsætte, hvornår de får børn.
Danske Regioner har derfor sammen med en lang række organisationer foreslået en såkaldt Folkesundhedslov, som skal være politisk løftestang for at prioritere forebyggelse af infertilitet og andre sygdomme på tværs af alle velfærdsområder og på tværs af stat, kommuner og regioner.

I støtter også en opdatering af Lov om assisteret reproduktion. Kan du beskrive, hvilke ting I ønsker ændret/fornyet?

Der er flere områder, vi gerne vil opdatere.
Et stort fokus for os er 5-års grænsen for nedfrysning af æg. Den skal simpelthen ændres. Vi er meget enige i borgerforslaget. Det giver ikke mening, at der skal være så stor ulighed mellem mænd og kvinder på dette område.

En anden ting er italesættelsen af behandling af ufrivillig barnløshed. Her snakker man stadig om mænd og kvinder som det par, der skal have hjælp. Det trænger til en modernisering, så det også inkluderer eksempelvis solomødre og par af samme køn.

Mange kvinder og mænd er ikke bekendte med årsagerne til infertilitet, før de måske får brug for fertilitetsbehandling. Hvordan vil I fra jeres hold sikre, at befolkningen og de yngre generationer bliver bedre oplyst?

Derfor har vi flere indsatsområder, når det kommer til forebyggelse. For at nævne en af de konkrete, så er vi igang med klamydia-problematikken: Mange unge tænker nok ikke over, at klamydia kan føre til ufrivillig barnløshed. Men klamydia er faktisk hvert år årsag til knap 500 tilfælde af ufrivillig barnløshed. Vi har derfor afsat 10 millioner kroner til at knække den stigende klamydiakurve og samtidig sikre, at flere kommer i behandling for klamydia, inden det er for sent. Det vil vi konkret gøre ved at tilbyde gratis hjemmetest for klamydia og gonorré sammen med kommuner og Sex & Samfund.

Yderligere skal vi være bedre til undervisning på ungdomsuddannelser, når det kommer til fertilitet – og generelt snakke mere til de unge i de medier og gennem de kanaler, hvor de befinder sig.

Hos Danske Regioner vil vi gerne tilbyde assistance til den information, der formidles på uddannelserne. Vi stiller gerne vores viden til rådighed for samarbejder med eksempelvis kommunerne, Sundhedsstyrelsen og organisationer som Sex & Samfund, så vi sammen kan oplyse om seksuel sundhed og ufrivillig barnløshed.

Om det er undervisning på ungdomsuddannelserne eller kampagner på de sociale medier, er det vigtigt for os, at det ikke bliver oplysning med en løftet pegefinger, men med respekt for, at fertilitet, sex og familiedannelse kan være følsomme emner.

Hvad er i din optik den største udfordring for danske kvinder og mænds fertilitet i dag?

Det er helt klart det kraftigt stigende behov for fertilitetsbehandling holdt op imod det alt for lille fokus, der er på forebyggelse af mistrivsel og på det mentale hos dem i behandling.

Hvordan ser I digitaliseringens rolle i jeres tiltag?

Digitale kanaler og platforme er vejen ind til de unge. Det er dér, de er i dag – og det er dér, de forventer at få deres information. Samtidig kan digitale værktøjer være med til at hjælpe med at optimere på nogle af de processer, der er.

Folk forventer i dag, at de kan klare deres ting digitalt – og det er vigtigt, at vi imødekommer de forventninger. Derfor tænker vi også mere over, at vi skal forsøge at indlede samarbejder med nogle, der er i øjenhøjde med de unge.
Der, hvor digitaliseringen kan hjælpe med behandling og bedre forløb for kvinder og par i fertilitetsbehandling, skal vi selvfølgelig se nærmere på. Digitalisering giver for eksempel rigtig god mening i forhold til at styrke kvindernes og parrenes overblik og forståelse af eget forløb. Overblik kan være med til at give dem en øget tryghed ved det forløb, de står i eller skal igennem. Med det sagt, så er det altid vigtigt med personlig kontakt. Men digitale tilbud kan være et rigtig brugbart supplement.

Du kan læse hele initiativet her