Lægen: De fem ting kvinder ofte spørger fertilitetslægen om

Måske har du hørt flosklerne? “Spis dig gravid!” og “Du skal bare slappe af!” og “Pas på med dine p-piller, du kan blive infertil!” Jo, livsstil kan påvirke hormonsystemet og vores fertilitet. Men måske i mindre grad, end de fleste tror. Der er så mange myter og misforståelser, når det handler om livsstil og fertilitet, og det er præcis dem, jeg gerne vil hjælpe dig til at navigere.

1. Jeg dyrker ret meget sport, hvordan påvirker det min graviditetschance?

Længere perioder med udeblevne menstruationer (og derved manglende ægløsning) kan skyldes, at du udsætter din krop for stort fysisk stress fx anoreksi, ekstremsport eller stort vægttab. Det kan også skyldes stor psykisk belastning.
Da det i sidste ende er hjernen, der styrer vores menstruationscyklus, kan hjernen sende signaler om, at det ikke er et godt tidspunkt at blive gravid. Det er i virkeligheden en overlevelsesmekanisme tilbage fra urmennesket, der skal sikre, at kvinder ikke bliver gravide i tilfælde af ekstrem sult. Kroppen prioriterer nemlig altid sin egen overlevelse.

Det er meget forskelligt, hvor meget der skal til i forhold til at stoppe menstruationerne. Nogle føler ikke, at deres træning eller diæt er ekstrem og kan have svært ved at ændre livsstil, så det kan være en god idé at få professionel hjælp og tale med din læge om det.

Den gode nyhed er, at ægløsning og menstruation vender tilbage, når kroppen får ro og næring nok.
Selv hvis du ikke har et ønske om graviditet, er det en god idé at tage hånd om problemet, da de manglende hormoner kan have andre effekter på kroppen på længere sigt.

2) Kan P-piller gøre mig infertil?

Stopper du med p-piller, kan du for en kort periode (på op til ca. tre-seks måneder) opleve manglende eller uregelmæssig menstruation og derved manglende ægløsning - det er ikke ualmindeligt. Det skyldes, at din egen hormonproduktion har været lav og skal igang igen.

Dog vil jeg understrege, at hormonsystemet ikke bliver permanent skadet af at have taget p-piller - selv i mange år. Men hvis du seks måneder efter p-pille-ophør stadig ikke oplever, at menstruationerne kommer regelmæssigt tilbage, kan der i stedet være tale om en anden underliggende tilstand, som måske har været skjult i de år, du tog p-piller. Det er derfor en god idé at tale med din læge, hvis du seks måneder efter p-pille-stop stadig ikke har har fået din menstruation.

3. Jeg har aldrig menstruation - hvad betyder det?

Udeblevne menstruationer eller sjældne menstruationer (over 35 dage mellem første blødningsdag til næste første blødningsdag), kan være tegn på sygdommen polycystisk ovariesyndrom (PCOS). Det er en sygdom, men den har alligevel noget med livsstil at gøre, fordi behandlingen langt hen ad vejen vil være livsstilsændringer.

Ved PCOS er der mange æggeblærer i æggestokkene og forstyrrelser i kønshormonerne. Ofte har man for meget mandlig kønshormon. Symptomerne, du kan opleve udover manglende eller sjældne menstruationer, kan være øget kropsbehåring eller ansigtsbehåring, akne og ufrivillig barnløshed. Det skal dog siges, at du sagtens kan have sygdommen uden at have alle symptomerne.

Men hvorfor får man så PCOS? Der er ikke et entydigt svar, men meget tyder på, at sygdommen til dels er arvelig og hænger sammen med type 2-diabetes. Det er altså noget, man er født med. Livsstil kan dog være med til at påvirke hvordan og om, sygdommen udvikler sig. Sund kost og motion er vejen frem. Og med sund kost mener jeg de gængse retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som lyder på, at man spiser grønt, groft og varieret.

Alt tyder på, at man opnår vægttab på samme måde, om man har PCOS eller ej. Mange tror også, at kvinder med PCOS har ekstra svært ved at tabe sig i forhold til andre kvinder, der kæmper med overvægt - grunden skulle være, at deres stofskifte er anderledes. Det er der intet, der forskningsmæssigt tyder på.

Det betyder dog ikke, at det ikke er utrolig svært at tabe sig. Her kan professionel hjælp (fx en diætist og/eller personlig træner) være vejen frem, da permanent vægttab er en svær opgave.
Men især ved behandling af ufrivillig barnløshed kan selv et mindre vægttab gøre, at man kan blive gravid uden fertilitetsbehandling.
Man behøver altså ikke at tabe sig helt til “normal”-vægt. Men vægttab er derfor en rigtig vigtig del af behandlingen. Det skal også siges, at slanke kvinder med PCOS også har gavn af sund kost og motion i forhold til sygdommen.

Hvis man er bekymret for, om man kunne have PCOS, kan man få det undersøgt hos lægen. Hvis diæt og motion ikke hjælper, kan man også få medicinsk behandling.

4. Jeg lever et almindeligt ungt liv med kaffe, festrygning og lidt alkohol her og der. Bør jeg skære helt fra?

Well… Rygning, alkohol og koffein. Det siger sig selv, at et stort indtag af disse ikke er godt for fertiliteten. Vi ved, at rygning nedsætter fertiliteten og øger risikoen for spontan abort. Hvorvidt kaffe er skadeligt er omdiskuteret. Nyere studier viser, at kaffeindtag ikke øger den tid, det tager at blive gravid, men at det kan påvirke risikoen for spontan abort. Af den grund anbefaler Sundhedsstyrelsen maksimalt tre kopper kaffe om dagen under graviditet.

5. Jeg er svært overvægtig, kan jeg stadig blive gravid?

Meget svær overvægt påvirker sandsynligheden for at opnå en graviditet, øger risikoen for spontan abort og øger risikoen for komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Derfor kan man i Danmark heller ikke tilbydes fertilitetsbehandling i offentlig regi, hvis man har BMI over 35.
Vægttab er desværre rigtig svært, selvom ønsket er stort, og det kan derfor anbefales at få professionel hjælp i stedet for at bebrejde dig selv for, at det ikke lykkes.

Konklusion

Når alt det ovenstående er sagt og skrevet, er det vigtigt at pointere, at man ikke kan “spise sig gravid”. Der findes ingen “wonder-kur” eller kosttilskud, der kan øge din fertilitet. Og nej, sukker skader ikke din fertilitet.
Har du regelmæssig menstruation (mellem 21 og 35 dage mellem din menstruation) og i øvrigt er normalvægtig, er der intet, der tyder på, at du kan “booste” din fertilitet.

Husk en god portion sund fornuft og kritisk tænkning, hvis du hører om særlige diæter eller andre livsstilsændringer, der skulle fremme fertiliteten. Det kan føre til unødig selvbebrejdelse at gå rundt og tro, at du selv er skyld i din infertilitet pga. din livsstil.

Læger Formidler garanterer kun rigtigheden, evidensen og det faglige belæg i artikler de selv har skrevet. Du kan læse mere om dem her.