Lægen: Hvordan finder jeg ud af, om jeg har endometriose? Og hvad er min graviditetschance?

Kan du til en start kort præsentere jeres klinik, Maigaard?

Vi ligger i Aarhus og er en af Danmarks største fertilitetsklinikker. Vi har siden 2019 også haft en filial i Odense. I dag er vi 4 læger, der ejer og driver klinikken sammen. Vi tilbyder alt inden for de gængse, moderne fertilitetsbehandlinger og derudover også ægdonation og behandling med donorsæd.

Allerførst: Hvad er endometriose?

I bund og grund er endometriose en meget gådefuld sygdom. Med det mener jeg, at hvor mange gynækologiske tilstande er karakteriseret ved at være ret konkrete med et mere eller mindre konkret problem og ofte en ret konkret løsning, så gælder dette ikke for endometriose.

Ved endometriose ligger løsningen og behandlingen ikke nødvendigvis lige for, men afhænger af mange forskellige ting: Sygdommens omfang, patientens symptomer og det sted, patienten er i livet: Er patienten ung? Har hun prøvet at blive gravid i nogle år? Eller er hun i den sidste periode af sin fertile alder og har måske fået de børn, hun ville have?

På den måde er endometriose en sygdom, der kan være lidt svær at få hold på, og som kan være vanskelig at diagnosticere, fordi løsningen er meget individuel.

Det kan sammenlignes med kronisk leddegigt, hvor man har en konstant betændelsestilstand eller irritation i et led – men så bare i bækkenet eller i underlivet.

Dét, der kendetegner endometriose, er, at man kan finde væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrievæv på lægesprog) udenfor livmoderen. Hvorfor det væv har sat sig udenfor livmoderen er et godt spørgsmål, og der findes flere forskellige forklaringsmodeller, men ingen af disse kan dække over alle de forskellige udtryksformer, som sygdommen har.

Det her endometrievæv, altså livmoderslimhinden, kan sidde alle mulige mærkelige steder: Det kan sidde på æggestokkene og danne såkaldte “chokoladecyster” (cysterne består af gammelt blod, som er mørkebrunt – deraf navnet), det kan sidde på urinblæren, på bughinden, i skeden eller i endetarmen. Det kan sågar sidde i navlen eller lungerne, selvom det er sjældent.

Dybest set så ved man ikke, hvorfor nogle får endometriose: Der er både noget arveligt i det, og der er også en vis sammenhæng med andre sygdomme i samme boldgade; altså autoimmune sygdomme, hvor kvindens immunforsvar er involveret.

Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på?

Det første, du kan være opmærksom på, er det cykliske præg. Altså om generne opstår og viser sig i forbindelse med din ægløsning og i særdeles omkring din menstruation. Fællesnævneren for symptomerne er smerter: smerter i underlivet, smerter ved menstruation, smerter ved toiletbesøg, smerter ved afføring og vandladning, smerter ved sex. Og så hvis du har problemer med at blive gravid.

At smerterne på denne måde er fællesnævneren for symptomerne er også noget af det, der kan gøre det svært at stille diagnosen: For der findes jo også kvinder, som har smerter ved menstruation, men ikke har endometriose af den grund. Og dette leder os også videre til endnu et problem; nemlig at endometriose er en tilstand, som kan have nogle overlap med en almindelig sundhedstilstand og derfor kan være svær at diagnosticere – og ofte også bliver diagnosticeret meget sent.

I denne sammenhæng taler man i lægesprog om henholdsvis patient’s delay og doctor’s delay, hvilket betegner den forsinkelse der går, fra man har de første symptomer, til man får en endelig diagnose.

Og det handler også om, hvilken tærskel man har for at søge lægehjælp, når man oplever smerter. Det er jo meget forskelligt fra kvinde til kvinde.

I doctor’s delay ligger, at det ikke er alle læger, der har set særligt mange patienter med endometriose gennem deres tid og derfor kan have svært ved at genkende symptomerne, når de ser dem. Og dermed har de svært ved at differentiere endometriose-patienterne fra de mange piger og kvinder, de møder, som kommer med almindelige smerter.

Hvis jeg oplever flere af symptomerne og kontakter min læge. Hvad sker der så derfra?

Det første er, at du og lægen sammen får lagt en detaljeret sygehistorie; hvor slemme er dine symptomer? Medfører smerterne sygedage? At du ikke kan tage på arbejde eller passe din skole? Er toiletbesøg eller samleje svært eller måske endda umuligt? Kan smerterne klares med almindeligt smertestillende? Alle de ting bliver du spurgt ind til, så lægen kan vurdere sværhedsgraden.

Hvis du har det i svær grad og smerterne er meget invaliderende for din hverdag, så bliver du henvist til en gynækolog. Her får du i første omgang en ganske almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor gynækologen kigger, mærker og scanner dig. Og ud fra dette kan diagnosen ofte stilles.

I nogle tilfælde skal du videre til en MR-scanning, hvis det vurderes, at din endometriose er ved at vokse ind i tarmen, blæren eller skeden.

Når du så har fået stillet selve diagnosen endometriose, er det tid til den meget individuelle vurdering: Her kommer det an på din alder, hvor besværet du er, om du vil have børn eller har børn osv.. Alle de overvejelser indgår i den samlede pulje, når det skal vurderes, hvad din behandling skal være – og om du eventuelt skal opereres. Og det er det, der gør endometriose vanskelig, både for patienten og lægen, for man kan ikke bare slå op i en bog, men skal vurdere nøje i hvert enkelt tilfælde.

Hvis jeg har endometriose og skal starte i fertilitetsbehandling. Hvordan bliver mit forløb?

Igen er det meget individuelt, hvilket forløb du skal igennem, alt efter din forhistorie, din person og dine symptomer. Og så kigger vi som læger også på din ægreserve for at vurdere, hvor mange æg du har på lager, og hvor du ligesom er i dit fertile liv.

Typisk er kvinder med endometriose lidt udfordrede, idet de ofte har lidt færre æg end andre kvinder på samme alder. Dette kan der være flere grunde til det: De kan være blevet opereret på deres æggestokke med nogle følgevirkninger efter dét, eller de kan have cyster på æggestokkene, som kan påvirke den raske ægreserve negativt. Og så ser man desværre også ofte, at de æg, man får ud, kan være af lidt dårligere kvalitet end hos jævnaldrende kvinder, der ikke har endometriose.

Man ved ikke med sikkerhed hvorfor, men det har formentlig noget at gøre med, at det miljø, som man har i bækkenet som endometriosepatient, ikke er et sundt miljø for æggene. Det er et miljø, hvor der er en betændelsesreaktion, sammenvoksninger og generelt irritation – og æg er nogle sarte størrelser, så på den måde kan miljøet påvirke æggene (og for den sags skyld også sædcellerne, hvis man prøver at opnå naturlig graviditet) negativt.

Hvordan ser mine graviditetschancer ud som endometrioseramt i fertilitetsbehandling?

Overordnet set når vi i mål med rigtig mange. Og i sidste ende er dine chancer for at blive gravid med endometriose stort set de samme som andres. Men ofte skal du kæmpe lidt hårdere for at nå i mål – og der kan være lidt længere mellem de gode æg, hvilket kan være en udfordring. Derfor går vi som oftest også direkte til reagensglasbehandling, IVF, og springer insemination over.

Hvis din ægreserve er meget lav, starter vi dig ofte direkte i lang protokol (hvor du kommer på nedregulering, inden du starter på hormonstimulation), men ellers får du de samme hormoner som andre i fertilitetsbehandling. Ikke noget ekstra dér.

Men igen vil jeg gerne gentage, at det er en meget individuel vurdering fra person til person, og der er ikke én måde at behandle på!

Der findes flere stadier af endometriose – minimal, mild, moderat og svær – hvornår bør jeg være nervøs i forhold til at få børn?

Der er forskellige klassifikationssystemer, og den mest brugte er den, der hedder ASRM, som går fra 1-4. Det er en diagnose, som man stiller kirurgisk, når man opererer og vurderer graden af endometriosen, ud fra hvor den sidder henne, antallet af sammenvoksninger og om der er cyster på æggestokkene.

Man kan også benytte en anden klassifikation, hvor man skelner mellem overfladisk og infiltrerende endometriose. Den overfladiske form er den, hvor du “bare” har pletter på bughinden, hvilket rent kirurgisk er lettere at gå til, og som heller ikke påvirker din fertilitet så meget.

Imellem den overfladiske og infiltrerende form findes den ovarielle form, hvor du har cyster på æggestokkene, og hvor din fertilitet derfor kan blive påvirket.

Til sidst er der den infiltrerende form, som er den, jeg har beskæftiget mig mest med, og som kirurgisk er de sværeste operationer. Her oplever du de største komplikationer, fordi endometriosen vokser ind i dybden – i urinblæren, skeden eller i de værste tilfælde også endetarmen. Det er de sværeste former for endometriose.

Så hvis din endometriose vokser på æggestokkene eller i dybden, den infiltrerende form, så er det typisk også forbundet med ret betydelige fertilitetsproblemer for dig.

Kan jeg selv gøre noget for at mindske mine symptomer?

Der er ikke som sådan nogen forskning, der bakker op om, at du kan gøre nogle tiltag selv – udover selvfølgelig at holde dig sund og dyrke regelmæssig motion. Men hvis du er overvægtig, er et vægttab altid en god idé forud for fertilitetsbehandling.

Når det gælder kosten, er der blevet forsket en del i endometriose-venlig kost, og her er der noget, der tyder på, at en antiinflammatorisk kost kan være gavnlig – selvom det endnu ikke er den tungeste videnskab, der ligger bag. Jeg kan også henvise til Endometrioseforeningen, som har nogle råd og vejledninger på deres hjemmeside, som kan være et godt sted for dig at starte din læsning.

Men helt generelt vil jeg sige: Det er vanskeligt at træne eller spise sig rask for sin endometriose, desværre! Så du skal huske at være kritisk, når det kommer til supplementer eller specielle livsstile, der hævder at kunne fremme dine graviditetschancer eller dæmpe dine symptomer. For evidensen bag disse ting er bare ikke særlig velfunderet.

Har du et råd til kvinder, som lider af endometriose og ved, at de gerne vil have børn inden for de nærmeste par år?

Mit vigtigste budskab i denne sammenhæng har noget at gøre med forsinkelsen på diagnosen og egentlig også forsinkelsen på selve behandlingen:

Hvis du som ung kvinde har smerter eller symptomer fra underlivet, som relaterer sig til din menstruation, og som ligesom er ud over det sædvanlige, så skal du altså gå til din læge.

For det er altså ikke normalt at have så ondt, at man ikke kan gå på arbejde eller gå i skole i et par dage om måneden omkring sin menstruation. Og det er heller ikke normalt, at man næsten ikke kan gå på toilettet, når man har menstruation. Og det er ikke normalt, at man har så ondt, at man næsten ikke kan have sex.

Så det er min vigtigste pointe: Hvis du har nogle af de symptomer, så få det undersøgt, så du kan få stillet en diagnose!