Skrevet af:
Thilde Vesterby
21. januar - 2021
Thilde Vesterby har arbejdet med og behandlet kvinder i fertilitetsbehandling gennem både yogaforløb og samtaleterapi i flere år. Hun har selv stået der som patient og kender altså indgående til de udfordringer både krop og sjæl bliver udsat for i behandling. Her tager hun videnskaben i hånden og forklarer os, hvordan sind og krop spiller sammen - og hvordan en belastet psyke påvirker fertiliteten.
Som en lille del af navnerunden, jeg altid foretager allerførste gang, jeg underviser et nyt yogahold, stiller jeg spørgsmålet: Har du oplevet symptomer på stress i forbindelse med at prøve på at blive gravid? - om det har været under behandling eller derhjemme. Og her vil jeg faktisk kalde det sjældent, at nogen ikke rækker hånden op.
Sidder du og læser med og føler dig ramt? Du er ikke alene. Den stress, du måske kan mærke murre i i maven? Den er normal - men du skal tage den alvorlig. Og din omgangskreds og eventuelle partner ligeså. Det kan være altoverskyggende og nærmest identitetsovertagende at ønske at blive gravid - og ikke blive det.
Og selv om min håndsoprækning næppe er nogen videnskabelig undersøgelse, er det meldingen fra kvinder, som er det sted i livet, hvor ønsket om børn er opstået. Det er kvinder, som oplever stressreaktionerne på egen krop. Her kunne man måske argumentere, at de jo netop har ringet til mig, yogalæreren, på grund af stress, men videnskaben er med mig, når jeg påstår, at udebleven ønsket graviditet skaber stress.
Vi bliver stressede af at prøve
Der findes mange definitioner på, hvad stress er. I Danmark er vi tilbøjelige til at tænke stress som den sygdom, der kan opstå, hvis vi har presset os selv for meget (særligt på arbejdet), men stress kan - særligt når det oversættes fra de amerikanske undersøgelser - også være betegnelse for pres, mental ubalance, kroppens alarmberedskab, eller at vi føler os virkelig udfordrede. Ifølge Stressforeningen er stress en belastningsreaktion, som sætter ind, hvis du er presset eller befinder dig i en situation, som overstiger din almindelige handleevne. Vi bliver stressede, når de krav, forventninger eller belastninger, omgivelserne stiller til os – eller som vi stiller til os selv – overstiger de ressourcer og muligheder, vi har til rådighed for at imødegå eller tackle belastningen.
Vidste du at...?
15 % af os får symptomer på
depression af at være i behandling,
og depression nedsætter vores
chancer for graviditet (via IVF) med
op mod 50 %
Men stress er jo som sådan ikke noget negativt. Det er godt, at kroppen kan stresse op, når vi er i fare eller skal præstere - og Guderne skal vide, at det føles som en fare eller en særlig præstation at kigge på endnu en negativ graviditetstest - men hvis kroppen ikke kan regulere sig selv tilbage til det, vi kalder ‘relaxation response’, kan det få varige konsekvenser. Og nogle af de konsekvenser kan påvirke vores fertilitet negativt og få betydning for vores mentale helbred.
Stress kan skade fertiliteten
University of Louisville lavede i 2016 en undersøgelse, hvor man fulgte 400 seksuelt aktive kvinder under 40 år og bad dem registrere, hvor stressede de følte sig. Man fulgte så kvinderne, indtil de blev gravide - eller indtil der var gået tyve cykli.
Resultatet var, at de kvinder, der rapporterede, at de følte sig stressede under og omkring deres ægløsning, havde op til 46% mindre chance for at undfange i den pågældende cyklus, end de havde i deres andre cykli, hvor de ikke følte sig stressede. 46% mindre chance!
Forskningen viser at...
Nyt studie fra University of California viser,
at der er 93 % mindre chance for at føde et barn,
hvis kvinden er meget stresset
eller deprimeret sammenlignet med kvinder,
som er følelsesmæssigt stabile
Man har fundet lignende resultater i et dansk studie, hvor man fandt, at kvinder, der scorede over 80% på en skala for ‘psychological distress’ målt på cyklusdag 21, havde 40% mindre chance for at blive gravide end i andre cykli (i dette studie knyttes effekten af stress ydermere sammen med en lang cyklus).
Så videnskaben bekræfter paradokset - men hvad betyder det?
Okay, så en hel del forskning kan påvise en sammenhæng mellem fertilitet, infertilitet og stress. Som yogalærer, som en der kender til kroppens nervesystem, giver det her rigtig god mening for mig. Når kroppen er under pres eller i alarmberedskab, så er den klog nok til at nedprioritere de systemer, den ikke behøver for at overleve. Det er systemer som fordøjelsen og det endokrine system: hormonsystemet. Og det er sådan, at vores evne til at blive gravide i høj grad afhænger af, at kroppen producerer de rigtige hormoner på de rigtige tidspunkter. Og det er her, hvor stress kan påvirke vores chancer for at blive gravide.
Simpelthen når kroppen prioriterer at producere adrenalin og kortisol, fordi den gør dig klar til kamp (fordi du er stresset, og som urmenneske var det din reaktion, når du skulle flygte eller i kamp), er der måske ikke overskud til også at producere den rette mængde hormoner, du skal bruge til at blive gravid.
Stress og fertilitetsbehandling
Men hvad sker der så, når du er i fertilitetsbehandling, og kroppen tilmed får tilført ekstra follikelstimulerende hormon via de indsprøjtninger, du tager for at danne flere æg? Så er kroppens egen hormonproduktion vel underordnet?
Vidste du at...?
Forskere overvejer om fertilitetsbehandling
i sig selv medfører stress. Et studie konkluderer,
at 23 % af patienterne i behandling stopper
behandlinger pga. stress og angst
Det kunne man tro, men ifølge Alice Domer betyder stress og vores emotionelle balance også en del her. Mange af de undersøgelserne, hun reviewede, viser en stærk forbindelse mellem stress og negative IVF-cykli, og et enkelt studie viste også, at kvinder med depressionssymptomer havde 50% mindre chance for at få en positiv graviditetstest via IVF i forhold til kvinder, der ikke er deprimerede.
Paradokset
Du har sikkert allerede opdaget det kæmpestore paradoks: Vi bliver stressede at ufrivillig barnløshed, og stress hæmmer vores chancer for at blive gravide.
Og det får alt for lidt fokus.
Vi fokuserer på kroppen, nærmest som en maskine, der skal kunne præstere, men vi glemmer fuldstændig forbindelsen til psyken.
Og når jeg siger vi, så er det fordi, jeg selv var igennem tre års fertilitetsbehandling. Har du arbejdsrelateret stress, kan du sige dit job op, men når vi forbinder selve meningen med livet med at opnå graviditet og blive mor, er det virkelig svært - for ikke at sige umuligt - bare at vende ryggen mod dét, der stresser os.
Konklusion
Min pointe er, at vi bliver nødt til at supplere den medicinske fertilitetsbehandling med noget, der fokuserer på at balancere vores emotionelle og mentale balance. Vi kan ikke ændre omstændighederne, men vi kan lære os selv at stå i de bølger, der skyller ind over os - og stadig bevare os selv - og vores forstand.
Læs mere om Thilde Vesterby her.
