Skrevet af:
Thilde Vesterby
05. marts - 2021
Thilde Vesterby har arbejdet med og behandlet kvinder i fertilitetsbehandling gennem både yogaforløb og samtaleterapi i flere år. Hun har selv stået der som patient og kender altså indgående til de udfordringer både krop og sjæl bliver udsat for i behandling.
Kære dig der står lidt ude på sidelinjen og så gerne vil gøre alt det rigtige.
Det her er et brev til dig i din rolle som nærmeste pårørende til den, der lægger underliv til fertilitetsbehandlingen.
Skal du være biologisk far til det barn, I ønsker jer, er du selvfølgelig ikke kun mentalt og følelsesmæssigt, men også fysisk involveret i fertilitetsbehandlingen, og det er jeg ikke ude på at ignorere. Men jeg skriver her både til dig, der er kommende biologisk far og kæreste med den kommende biologiske mor, dig, der der skal være regnbuefar, dig der skal være medmor, dig, der skal være far til et donorbarn og dig, der er nærmeste pårørende til en kommende solomor. Og til andre konstellationer, jeg har glemt at tænke på.
Din rolle er så vigtig
Både som kommende forælder, selvfølgelig, men også som støtte til det menneske, der lige nu tisser på ægløsningstests, har indrettet jeres (eventuelle) sexliv efter kalenderen eller gennemgår grænseoverskridende undersøgelser og behandlinger. Det her brev er skrevet til dig for at lade dig vide i glimt, hvordan det kan være at gennemgå behandling. Ingen er ens, men har behandlingen pågået i noget tid, er der stor chance for, at nedenstående også gælder din kære.
Når du er i fertilitetsbehandling vurderes du fra top til tå (det ved du, hvis du selv har investeret din arvemasse i projektet). Alt skal måles og vejes, og mange gange sker det via kolde instrumenter det sidste sted, du har lyst til at blive rørt af en fremmed. Der er tal for, hvor mange æg, der er tilbage, hvor mange æg, der kan høstes til ægudtagning, hvor høj TSH, AMH og andre forkortelser, man har, og har man ikke det, man skal have, kan det lægges oveni den store bunke af utilstrækkelighed, man allerede slæber rundt på ved ikke at kunne blive gravid i første hug ligesom alle veninderne.
Jeg kan bedst beskrive følelsen af...
at være ufrivillig barnløs som om, at man står ude i kulden og banker på en dør, der fører ind i den mor-klub
... som resten af verden synes at være en del af. Men der er ikke nogen, der lukker én ind. Selvom man har spist alle de skovsnegle, man kunne finde i form af sund mad og nul alkohol og nogle gange kanyler i maveskindet. Men der er ikke noget at gøre. Man må ikke være med i hulen.
Member's only club
Alligevel er man tvangsindlagt til at høre den eksklusive mor-klubs medlemmer fortælle om, hvordan man først virkelig har elsket, når man har set ind i sit barns øjne, eller hvor hårdt det er ikke at sove om natten, og man skal stadig svare på spørgsmål som: "Nå, men hvorfor har du ikke børn? Kan du ikke lide dem?" Eller modtage uopfordrede råd som: "Har du prøvet akupunktur?"
Måske kender du selv til nogle af de her ting, fordi du selv oplever dem. Det vil jeg selvfølgelig gerne anerkende. Jeg føler med dig.
Men står du på sidelinjen hos én, der kæmper for blive gravid, og forstår du hende ikke altid, skal du vide, at der er en grund til, at hun ikke altid kan tage med til barnedåb i din familie. Det er ikke fordi, hun vil være ubehøvlet. Det er simpelthen bare fordi, hun ikke kan hænge sammen, hvis hun skal se endnu et lykkeligt par med deres baby. Ikke fordi, hun ikke vil have, at de skal være lykkelige, men fordi hun bliver konfronteret med sin egen ubærlige smerte og sorg ved ikke at have det, hun ønsker sig allerhøjest. Og hun bliver konfronteret med utilstrækkeligheden i ikke at kunne give dig det, du ønsker, hvis I er ved at forsøge at lave et fælles barn.
Og hvis hun ikke kan holde din vens eller din søsters baby, er det ikke fordi, hun ikke har moderfølelser. Det er fordi, hun er ved at eksplodere og svømme over af moderfølelse.
Hjemløs moderfølelse, som hun ikke har noget sted at gå hen med.
"Øget stress, angst og depression"
I den forskning, der beskæftiger sig med de belastninger, man kan stifte bekendtskab med i fertilitetsbehandling, er det primært kvinden, der lægger krop til behandlingen, der rapporterer om negative psykiske og sociale følger såsom symptomer på øget stress, angst og depression og nedsat livskvalitet under en fertilitetsbehandling.
Mellem 10% til 25% af kvinder i fertilitetsbehandling oplever ‘klinisk signifikante, depressive symptomer' efter en eller flere behandlinger, hvor de ikke har opnået graviditet .
Hos mænd er tallet 6%.
Mænd og kvinder reagerer forskelligt på ufrivillig barnløshed (og undskyld, at nuancerne og regnbuerne ikke er medtaget her - her kommer lidt binær forskning): I en undersøgelse, hvor 200 heteroseksuelle par, der skulle i IVF, blev spurgt, om de anså infertilitet som det mest udfordrende, de nogensinde havde været udsat for, svarede 48% af kvinderne ja. Til samme spørgsmål svarede kun 15% af mændene ja.
Hvis du er kæreste med kvinden her, er du måske bekymret for, at hun er så investeret i det her projekt, at alt andet mister sin betydning. Og det kan komme til at føles som om, din kærlighed til hende mister sin betydning, fordi det eneste, hun vil, er at være gravid. Hun bliver oprevet over, at du ikke synes ligeså investeret i projektet, som hun er, fordi du ikke bliver ligeså ked af det, som hun gør. Og du føler, at kan du ikke give hende det eneste, hun er investeret i. Men hvad kan du så gøre nu og her?
Du skal være der
Der er masser, du skal. Din opgave er vigtig. Du skal være der. Med accept og venlighed og støtte. Og den vigtigste snak, I kan have er den, hvor du fortæller, at du også bliver ked af det, når det ikke lykkes, men at du så gerne vil være stærk og støtte hende, når hun falder fra hinanden. Så derfor falder du ikke fra hinanden. Og måske siger hun, at du bare skal være dig. Måske kan I mødes i ærlighed og sårbarhed og fortælle hinanden om det, der er svært og skiftes til at støtte og falde sammen. Og måske tale med nogen, når I ikke længere kan.
For hende med benene i stigbøjlerne er det en urkraft, at kroppen skal være gravid.
Man kan faktisk mærke længslen helt fysisk i kroppen, vil jeg påstå. Og man kan mærke et tomrum dér, hvor der skulle have vokset en baby.
Der er ikke noget, du kan sige, der fikser det.
Det er ikke det, der forventes af dig. Men kan du tilbyde dit nærvær og din forståelse, når hun ikke kan holde babyer ud. Og kan du turde være med hende, når det går ondt og måske også dele noget af din egen sårbarhed, så kan I godt det her. Og når det slider for meget på parforholdet, så søg hjælp og værktøjer til at være i det. Og vid, at det ikke varer ved.
Kærlig hilsen Thilde
Læs mere om Thilde Vesterby her.
Hjælp til fertilitetsbehandling?
Appen er udviklet til at give dig mest muligt overblik og ro i en presset periode. Med den slipper du for at have både påmindelser, alarmer, Google, din dagbog og din kalender i gang på samme tid: alle disse funktioner er samlet ét sted, så du nemt og hurtigt kan overskue dit forløb.
